Vinjafyn
Fra have til vinmark.
Susanne og Erik Carstensen. Vinmarken blev påbegyndt foråret 2006.

Forsiden

Nyheder     Mousserende vin     Vinkemi syre og sulfit     Fremstilling af hvidvin     Fremstilling af rødvin
 
Kulsyre-maceration      Tørrede druer      Fra have til vinmark      Beskæring      Espalier.       Vinetiketter

Billeder     Kontakt      erikcarstensen@hotmail.com      Foreningen Dansk Vin      Musiksiderne

Sygdomme i vinmarken
 

Etablering af vinmarken i 2006. Hvad var godt og hvad kunne have været bedre? Set med mere erfarne øjne i 2025.
Vi havde lige købt huset, med en grund på 6.000 m2 og pensionist-tilværelsen var nært forestående.
Da det skulle være en hobbyvingård, ville vi prøve, at anlægge vinmarken uden for store udgifter.
Det meste af grunden var beplantet med træer og buske som skulle fjernes.
Vi havde en gammel Ferguson traktor i familien, og det lykkedes at trække alle rødderne op med den.
Vi pløjede og harvede marken med gamle redskaber. Der gik bonderøv i det.
Havde vi vidst det, vi ved i dag, skulle jorden have været blandet med grus, kompost og dyremøg.
Vi kunne have allieret os med en af de lokale landmænd eller en maskinstation.
Rækkerne blev sat syd-nord, efter forskrifterne, det passede godt med vores sydvendte mark. Solen skinner ens på begge sider.
Espalier skulle have været sat op før vinstokkene blev plantet. Mange planter blev over 2 meter høje det første år, og var ikke til at styre.
Vi valgte espalier typen "dobbelt guyot" og det fortryder vi ikke.
"Robinie" træpæle var meget moderne, de er meget flotte at se på, men her 18 år efter er de begyndt at knække, vi reparerer dem med jernstænger.
I dag er der et meget større udvalg af stålstolper, det ville vi nok vælge i dag.
På siden om "espalier" står de forskellige mål, for os gælder de stadig i dag.
I dag bruger man ofte jordankre for enden af rækkerne, de virker godt, men kan være i vejen for græsslåning m.v.
Skråstiverne, som går ind i rækken virker også godt, de skal bare understøttes med en skrå flise og ikke ramme mellempælen, da den med tiden bliver skæv af det konstante tryk.
Hvis vi skulle plante mange nye vinstokke i dag, ville jeg dyppe dem i "mykorrhiza" blandet med vand. Det er en svamp, som arbejder godt sammen med rødderne på vinstokken.
Ved plantning satte vi havebambus som støtte til planterne. Vinstokkene er bløde i stammen, så de behøver støtte i flere år end bambus kan holde.
Ved en senere plantning brugte vi stål-støttepinde, de vinstokke står i dag med ranke stammer.
Det var en fejl, at vi bandt planter og støttepinde sammen med nylonsnor.
Da vinstokkene voksede tykkere, måtte vi skære alle snorene over.
2 meter mellem rækkerne og 1,30 m. mellem vinstokkene. Det samme ville vi gøre i dag.
Der blev sået græs mellem rækkerne og 50-60 cm. bar jord mellem vinstokkene. Det ville vi også gøre igen.
Jeg havde meget energi dengang, så ukrudt blev hakket væk, i de første år er det vigtigt, at der ikke er for meget græs og ukrudt rundt om roden.
I dag bliver græsset mellem rækkerne slået med plænetraktoren, og mellem vinstokkene bruger jeg en motorplæneklipper, når ukrudtet bliver for højt.
Man kan se på billederne, at jeg i begyndelsen forsøgte at holde rent mellem vinstokkene med en lille fræser.
Jeg har også ødelagt nogle el-hakkere, de holder ikke længe.
Ukrudtsdug kunne være en mulighed, men det skal være en god kvalitet.
 

April. 2006
Jesper trækker rødder op med sin Ferguson.

April 2006.
Vinbonden (Erik) brænder grene af.
Først i maj kommer der 268 vinstokke, så det haster med at få jorden klar.
 

Susanne på ploven.

Jesper og jeg ved ploven.
 

Pløjning med Ferguson

Grus og sten til at blande i plantehullerne,
rødderne har ikke let ved at brede sig i lerjord.
 

Mogens finder sten.

Maj.
Mogens og jeg graver huller

Jeg maler på snoren 1,30 m. som er planteafstanden.
Afstanden mellem rækkerne er 2,00 m.

 

Carsten blev tilkaldt, for der er hårdt at grave
268 huller, 50-60 cm. dybe i jord med ler og sten.
 

Jeg planter Rondo, podningen skal være lige over jordoverfladen, ellers sætter den podede plante rod og er ikke sikret mod vinrodlus .(Phylloxera vitifolii),
 

22. maj.
Alle vinstokke er plantede.
Rækken med plantedug er et forsøg på at holde kvikgræsset væk fra rækkerne.
Resultatet har været godt, jeg har dog dækket det med grus, så lyset ikke går gennem dugen.
 

Således ser Susanne og vinmarken ud
den 20. juli 2006.

5. august 2006.
Det er tørt, men vinplanterne så ikke særlig tørstige ud.
De blev kun vandet nogle få gange, da de lige var plantet i maj måned.
 

13. august.
Vinplanterne og ukrudtet vokser helt vildt i varmen.
Som støttepinde har jeg brugt bambus fra haven, det er ikke særlig godt,
i alle efterårsstormene måtte jeg ud og redde vinstokkene når de væltede.
En plante knækkede, heldigvis var det over podestedet.
 

28. september.
Hele vinmarken er hakket med en hakke og græsset er slået. Det er hårdt arbejde, at hakke så stor en mark.
Næste sommer, altså i år 2007 vil jeg prøve med en lille handy fræser.
 

31 Juli 2007.
 Den lille Honda fræser har været god og har sparet mig for mange timer med hakken. Den er bedst i fugtig jord, som vi har haft rigeligt af i denne sommer.
Jeg fræser hele rækken fra den ene side,
ved at hvile på støttebenet og dreje den rundt.
Man skal passe på med unge vinplanter, da den nemt river dem over.
Desværre er gearkassen allerede i stykker, godt der er garanti på den endnu.
Hvis den ikke kan holde en sommer, er den desværre for spinkel.