|
Juni 2010,
musiker emeritus
Der er efterhånden mange danske haveejere, som har fået lyst til at
dyrke vinstokke og fylde kælderen op med egen vin.
Efter at have haft en lille vingård 40 km. fra hjemmet, fik vi lyst og
mulighed for at købe en ejendom på 6000 m2. Jeg vil her skrive om vores
erfaringer,
først og fremmest til glæde for mig selv, men også til kommende
vinavlere.
Beliggenhed.
Vi synes selv, huset har en god beliggenhed på sydfyn med udsigt til
Avernakø m.m.
Grunden hælder lidt mod syd, hvilket giver mere varme og
beliggenheden tæt ved vandet gør, at der sjældent er frost efter udspring
først i maj.
Om efteråret kan vi forhåbentlig lade druerne hænge og blive
rigtigt modne. |
|
|