Vinjafyns forside

Mousserende vin

Vinkemi
syre og sulfit

Fremstilling
af hvidvin

Fremstilling
af rødvin

Tørrede druer
Vinjamarone


Fra have til
vinmark

Vinetiketter

Nyheder

Billeder

Min vingård på
Langegyde

Musiksiderne.

Foreningen af
Danske Vinavlere
.

 


Espalier.

Da jeg skulle sætte espalier op i min vinmark fra 2006 syntes jeg, der var for lidt på nettet om emnet.
Her kommer en måde at lave det på, måske er det ikke den bedste, men jeg er tilfreds med resultatet.


Jeg har valgt at beskrive opbindingsmåden "dobbelt Guyot", da det er den jeg synes bedst om og har erfaring med. Her er en beskrivelse af de materialer jeg har brugt. Alle pæle er FSC-mærket, af træsorten "robinie", som holder i mange år uden træbeskyttelse.
Endestolper: 3 m. heraf er 1,30 m. i jorden. Det er halve stammer med en diameter på 16 - 18 cm. spidset forneden.
Skråstivere: 2,50 m. Det er kvarte stammer med en diameter på 6 - 8 cm. Foroven er den fastgjort til endepælen. lige under jordoverfladen har jeg lagt en flise på skrå, i dette tilfælde er det lige hvor den første mellempæl er sat, men flisen i sig selv er nok.
Mellempæle: 2,20 - 2,50 m. heraf er 50 - 80 cm. i jorden. Diameter 6 - 8 cm. De er spidset forneden.
Ståltråd: 2½ mm. galv. "super-wire" til den nederste tråd, mellemtrådene kan være 2,0 mm. Superwire er hårdere og mere holdbar end alm. ståltråd. 2,0 mm. er noget mere handy at arbejde med.
Strammere: "Gripple" samleled.
Afstand mellem endestolper og vinstok: 1,50 m.
Afstand mellem vinstokke: 1,30 m.
Afstand mellem mellempæle: 3,90 m. der er 3 vinstokke imellem, enkelte steder er der 5,20 m. dvs.4 vinstokke.
Hullerne til endestolper er lavet med et lejet pælebor på 1 m. De resterende 30 cm. er dels slået i med en pælehammer, som er vendt på hovedet. Senere fandt jeg ud af, at en træstamme med to håndtag var bedre. Mellempælene er bare slået i.
Kramper: 3,4 x 40, der blev boret for med et 3 mm. bor, da træet er for hårdt til at de kan slås i. Kramperne slås ikke helt i, så kan man senere stramme ståltråden.
Nederste tråd: 60 cm. over jord går gennem midten af alle mellempælene.
1. dobbelttråd: 25 cm. over enkelttråden, er fæstnet på begge sider af mellempælene med kramper.
2. dobbelttråd: 25 cm. over 1. dobbelttråd, er fæstnet på begge sider af mellempælene med kramper.
3. dobbelttråd:
50 cm. over 2. dobbelttråd, er fæstnet på begge sider af mellempælene med kramper.

 

Jordboret er stærkt og kræver to personer. Sønnerne, Mogens og Jesper er gode til at gi'
en hjælpende hånd.

 











 


 
 

 

Kan man lege med et jordbor?

 

 

 

En kraftig pælehammer, den var dog for tung.

 

 

 

 

Træstammen med håndtag var bedre og meget mere skånsom for pælene.

 

 

 

 

Jeg satte dobbelttrådene på først, da der gik flere måneder før mellempælene kom. Den underste tråd skal gennem alle mellempælene.

 

Sommerstormen væltede alt hvad der ikke var bundet på espalier, men ingen planter knækkede på stammen.
Husk at støtte vinplanterne med en kraftig bambuspind eller lignende, stammen er blød i flere år og kan ikke bære grenene.

 

 

 

 

Endelig er alt på espalier, jeg vil råde andre til at lave espalier det første år.
Man skulle ikke tro, at disse planter kun er et år gamle, men de podede barrodsplanter har også stået i tyskland i et år.

 

 

 

En gripple tang kan sammen med et gripple samleled stramme ståltråden meget effektivt. Herunder er et samleled.

 

 

Sidst i august blev der opsat fuglenet, solsortene havde allerede ædt for mange af rondodruerne.