Vinjafyns forside

Nyheder

Mousserende vin

Vinkemi
syre og sulfit

Fremstilling
af hvidvin

Fremstilling
af rødvin

Kulsyre-
maceration

Tørrede druer
Vinjamarone


Fra have til
vinmark

Espalier.

Vinetiketter

Billeder

Kontakt

Foreningen af
Danske Vinavlere
.

Musiksiderne


Beskæring af vindruer.

Enkelt - og dobbelt guyot

 


Enkel guyot, Vinterbeskæring.
Ved enkelt guyot går der en gren ud fra kronen til den ene side. Enkelt guyot bruges, når vinstokkene står tæt, f.eks. 1 meter eller mindre mellem stokkene.

Dobbelt guyot, Vinterbeskæring.
Ved dobbelt guyot går der en gren fra kronen ud til begge sider. Da jeg har 1,30 m. mellem stokkene, bruger jeg dobbelt guyot.
Vinterbeskæring af vindruer foregår som regel i marts måned.
Hør ikke efter "Haveselskabet", som anbefaler at beskære inden nytår
!
Når foråret kommer, klør det i fingrene for at komme i gang.
I februar er der som regel for koldt og de afklippede grene kan fryse.
Efter en lang vinter kan første halvdel af april bruges, det skal bare være inden kopperne vokser og bliver sårbare.
Når saften stiger op i stammen, drypper der en del saft ud, hvor grenene er afklippet. Forsøg har vist, at det ingen betydning har for planten.
Bladene springer som regel ud i første halvdel af maj. Enkelte år er de sprunget ud i den sidste uge af april. Det kan være et stort problem, da der tit kommer nattefrost i den første uge af maj.
Der er andre opbindings-systemer end guyot. En del vinavlere foretrækker "Høj Sylvos", hvor stammen er høj og man forsøger at få grenene til at hænge nedad. 
Andre prøver med cordon, hvor man bruger den samme gren til at bære frugt i flere år. Jeg kan dog ikke skrive om det, da jeg ingen erfaring har med det.

Vinterbeskæring
i den etablerede vinmark.
De to grene, som sidste forår blev bundet ned til den nederste ståltråd, klippes af og grenene fjernes. Når det er gjort i hele marken, er det lettere at overskue, hvilke grene der skal bruges til årets høst.
Hvis der kun er de to grene, kan de igen bruges til høst.
Hvis der er flere end to grene, vælger man to grene, som ser sunde ud og som helst skal vende til den rigtige side.
Hvis der kun er opretstående grene, kan man lade grenen lave en bue, måske helt over den næste ståltråd. Hvis man vil bøje den, bøjer man trinvis over 10 - 20 cm. så tåler den en del. Hvis grenen knækker, tager man bare en ny.
Tykke grene knækker lettere end tynde, de bedste er dem lige midt imellem. Først når de to grene er bundet ned, klipper man de ubrugte grene af.
Efter vinteren kan der være flere grene, som er frosset.
Før man vælger hvilken gren man vil bruge, klipper man en gren over et sted i spidsen. Hvis grenen er grøn inden i, er den levende. Hvis den er tør, klippes tættere og tættere på kronen indtil man ser det grønne.
Grene som ikke skal bruges, kan klippes af efter et skud eller helt inde ved kronen, så bestemmer man selv hvor mange grene, vinstokken må få til at give druer.
To grene skal dog helst have et skud hver til næste års høst. Antallet af skud kan ved en planteafstand på 1,3 m. være 12 pr. plante, eller 8 pr. meter.
Svage planter skal have færre grene.
Stammen skal helst ikke gå for højt op, så bliver det svært at bøje grenene ned til tråden. Stammen bliver som regel højere efter nogle år, hvis den er for høj, kan man save den over og bruge en gren fra stammen, hvis der er nogen. Der er eksperter der siger, at store sår efter afkortning af stammen, bør pensles med et sårmiddel. Jeg har dog ikke brugt det.
Vinplanter heler ikke såret som andre træer, de lukker bare for saftstrømmen et par cm. fra såret. Derfor klipper man ikke lige ved siden af en knop.
FlexiWire eller bindetang bruges til at binde grene til ståltråden.
FlexiWire er en tynd ståltråd, som er overspundet med papir, den bliver nedbrudt efter få år.
En bindetang binder med platictape. Man kan få tape, som bliver nedbrudt på få år.
I særlige tilfælde, hvor der ingen egnede grene er, bruges den gamle gren fra sidste år.
De afklippede grene afbrændes, da de kan indeholde sygdomme.

Vinterbeskæring
i en nyere vinmark.
Stammen er som regel bundet til en støttepind efter plantning. Husk stammen bliver hurtigt tykkere, så snoren bindes løst.
En nyplantet vinstok skal kun have en stamme. De øvrige grene klippes væk gennem hele sommeren.
I marts ser man på, hvor langt planten er vokset i det første år.
Mange klipper stammen af lige over første tråd, så kan den bindes til tråden. Så lader man planten få en gren til den ene side. Hvis grenen er kraftig kan den få en gren til begge sider.
Hvis man er utålmodig kan man bøje stammen til den ene side som enkelt guyot den første sommer. Det giver dog en speciel krone.
Hvis årets skud ikke når op til tråden, klippes den et sundt sted. Det kraftigste skud og kun det, bliver til stamme. Så er den bare et år efter de andre.
Nogle (mig selv) vil gerne have druer så hurtigt som muligt.
En kraftig vinstok kan klare at få nogle få klaser allerede 2. sommer.
En svag vinstok har kun kræfter til at vokse op. Den skal have så mange blade som muligt, bladene giver kraft til det næste år.
Vinklaser tapper den for kraft.

Forebyggelse af sygdomme.
Når det hele er beskåret, vasker jeg hele planten i jordbrugskalk med magnesium.
Jeg har en ide om, at kalk kan forhindre meldug og vinskimmel i at overvintre, det er dog ikke blevet undersøgt. Under alle omstændigheder skader det nok ikke!
Hvis der har været meldug eller vinskimmel, blander jeg sprøjtesvovl i. Grene med brune pletter har sikkert haft meldug (oidium) og bør klippes af.
Hvis druerne i løbet af sommeren får et lag, som ligner hvidt pulver, kan det være meldug og man bør klippe alle klaserne af.
Hvis der kommer et let lag meldug på bladene lige før høst, kan druerne måske godt bruges.
Vinskimmel kan godt ligne meldug, bladene får også hvidt pulver, men med flere pletter. Vinskimmel skader planten, så der vil måske være mange døde grene næste år.
Jeg vil ikke skrive om de forskellige sprøjtemidler, da jeg ikke bruger det selv, så søg på en anden hjemmeside.

Sommerbeskæring.
Når bladene er sprunget ud, begynder der at komme skud op ad stammen.
De skal fjernes, jeg bruger en stålbørste på et skaft. Det går hurtigt og jeg slipper for 350 rygbøjninger.
De skal ikke klippes af, de nye skud sidder ret løst, så længe de er små
I løbet af sommeren fjernes alle sideskud. De brækkes af med fingrene.
Hvis bladvæggen er ret åben, kan nogle sideskud efter klaserne blive, det gælder om at få så meget sol på alle bladene som muligt, det giver sukker til druerne.
Hver gren må få to klaser, resten brækkes af.
Hos sorter med store klaser som f.eks. Bolero, kan man vælge, enten at lade grenen få kun en klase, eller at klippe det halve af klasen af.

Grønthøst.
Når de røde sorter skifter farve, klippes alle de grønne efternølere af, så får man en ensartet modning. Hvis man gør det senere, kan man ikke finde dem som er bagefter.
På samme tid fjerner man blade i druezonen. Så kan solen tørre klaserne efter regnvejr og druerne bliver lettere at se ved høst.
Hos hvidvin fjerner man blade og overskud af klaser på samme tid som hos rødvin.
Når grenene er vokset en halv meter over espalieret, begynder de at vælte til siden og skygge for bladvæggen.
Da klippes de af, det kan ske med saks eller hækkeklipper.
Efter høst bliver der en stilstand i vinmarken.
De tomme grene skal blive på vinstokken indtil foråret. Kraften fra bladene sendes ned i roden til dvaletilstand.
 




 

 

 

 

 

 

FlexiWire, bindetang og beskærersaks.


Denne Rondo stok har ikke nok grene.





 

 

 

 

 

 

Grenen til højre bliver genbrugt til dette års høst.



 

 

 

 

 

 


Normal Rondo stok.
 















Først klippes sidste års høst-grene af.















To grene som vender til siden bindes ned til tråden.


To grene er klippet efter en knop til næste års høst.
Resten er klipper tæt på kronen,
for at undgå for mange skud.


Denne krone er for høj og der er ingen grene til siden.


Grenene laves til halvbuer.


Kronen er savet over lige over ståltråden
og stammen er rettet lidt op.